APOTHEKET

Det Gamle Apothek i UNESCO-byen Christiansfeld er en kombineret café og garnbutik.

med mere, må vi huske at få med.

For i stueetagen kan du shoppe specialiteter, brugsgenstande og garn, finde dig et strikkehjørne, stille sulten og tørsten, drikke en kop helt almindelig, god kaffe, pleje den søde tand, læse avisen/Koldingkalenderen/Turistavisen, søge læ/ly, vejvisning og vejledning om Christiansfeld-området.

På 1. sal har vi Fruens Stue, som du kan booke til selskaber. (Ring 6128 1116 eller brug kontaktformularen).

Hver søndag fra 11.00-16.00 giver vi gratis kaffe for alle kunder med strikketøjet fremme.
Tirsdag aften fra kl. 19.00-21.00 afholder vi strikkeaften for strikkere og hæklere.
Aflysninger af disse to faste begivenheder er sjældne, men vil fremgå af facebooksiden. Det er langt det mest praktiske for os at offentliggøre det der, så følg venligst med på vores facebookside, hvis du påtænker at deltage.

Om sommeren åbner vi den smukke Apothekerhave, hvor der serveres både lunt, varmt og køligt i afslappende omgivelser mellem roser og krydderurter. I sommerhalvåret holder vi også ovenstående søndagsstrikke-café i Apothekerhaven, såfremt vejret er med os.

Følg med i vores begivenheder via facebook.

PARKERINGSFORHOLD
Der er parkering ved døren og indgang gennem porten, hvor der er et par trin op til stueetagen.

Menukortet ændres alt efter sæsonens behov. Om foråret udvider vi menukortet (på drikkekortet udvider vi med fadøl), mens vi justerer igen i vinterhalvåret, men altid, så det er muligt at bestille suppe, sandwich og kage.

En del af vores kunder er strikkere og hæklere med garngramse- og kaffe-kagetrang, så er du lige som os afhængig af at gramse garn og nørde med opskrifter, finder du lastens hule i Café Garn via Det gamle Apothek.

Café Garn er vores garnafdeling, og her kan du dykke ned i lækkert garn og et stort opskriftbibliotek, en mangfoldighed af udstyr til garnrelaterede sysler, herunder en varieret knap-bar, og har du brug for hjælp, kan vi i al beskedenhed kloge os om mangt og meget på både strikke- og hæklefronten, så du får det rigtige med hjem.

Vores garnafdeling, der før hørte under amanda-m, flyttede i maj 2017 fra hjørnet af Lindegade til blot to numre længere nede ad gaden. Vi har også haft adresse i Kolding centrum. Så måske kender du os allerede fra gamle dage.

Læs også om Tirsdagsstrikkeaftener, hvis du er vild med at strikke.

Men hvis du synes, at strik er noget så overvurderet, må du gerne lade garn være garn og nøjes med at sidde og spinde i Det Gamle Apothek. Her kan du nemlig hygge dig med en omgang kaffe+kage, en frokost eller en øl i omgivelser præget af klassiske dyder og moderne genbrugstanker.

Der kan du gå på opdagelse i Balsamico-tapperiet (spørg personalet, hvis du ønsker smagsprøver) og i det gammeldags inspirerede indbo, gamle broderier, osv. Vi forsøger at føre varer til alle aldersgrupper, så søger du gammeldags trælegetøjkurve, kvindbo i form af lysestagerkruskopper og kander og andet hyggeligt, samt ikke at forglemme, et variende udvalg af spændende lækkerier som fx. telakridshonningmarmelade, chokolade, nougat, gastrikolierbalsamico, BBQ/chilisaucer og selvfølgelig de traditionelle honningkager, ja så får du nemt tiden til at gå.

Det ender næsten også altid med, at personalet giver en gratis omgang sludder.

Måske særligt til mændene har vi blandt andet spændende specialiteter til kokke og grill-fanatikere, rustikke forklæder, krukker og kander, sommer-fadøl samt forskellige mere eller mindre humoristiske skriftlige indslag om kønnene 🙂

Hvad vi ikke har, er en web-butik.

Se vores aktuelle menukort.

NB. Forbehold:
Vi har et varierende varesortiment, og vores menu skifter som minimum sommer og vinter.

Strikkecafé tirsdage fra 19-21:

Udover strikkesøndagene i Caféen/Haven lægger vi hus til en strikkecafé i vinterhalvåret hver tirsdag aften fra 19.00-21.00.
Kontakt os for nærmere info, hvis du er interesseret i at deltage.
Der kan forekomme enkelte aflysninger eller midlertidige ændringer af adressen, hvor tirsdagsarrangementet foregår, og til det formål har vi en facebookgruppe for strikkere, som du kan blive medlem af.

skilt_varesortiment_1104.jpg