Vores COVID19-info

18. maj 2020:

KÆRE CAFÉ-KUNDER

Hvor HAR vi bare savnet jer … og NU åbner vi caféen igen.

Men vi vil ikke sætte noget over styr, så vi har lavet en del ændringer:

Vi nu rykket hele caféen til Fruens Stue (1. sal) og den gamle Apothekerhave.

Det giver jo begrænset plads indenfor, men du kan sikre dig plads i Fruens Stue ved at reservere bord på 61281116.

I haven, derimod, har vi plads til både Gud og hvermand, samt Fanden og hans pumpestok (næsten) og skønt vi har tæpper nok til dem alle, er vi jo ret afhængige af vejret, …
Så vi starter med en stærkt beskåret menu:

Frokostmenuen 18.-29. maj

består ved opstarten KUN af vores lækre

  • FLØDELEGEREDE SUPPER MED KYLLING OG URTEBRØD. (Jojoo, når vi siger stærkt beskåret, så MENER vi stærkt beskåret!)

Der er selvfølgelig også

  • kaffe / te
  • kage
  • varm cacao
  • isdesserter
  • osv.,

    – men altså ikke meget frokostvalg de første dage. 
    Fra senest fredag d. 29. maj regner vi dog med at have hele menukortet fyldt igen.

Vi glæder os til at kunne hygge om jer igen …omend med håndsprit og afstand og uden kram. Ring endelig og spørg, hvis du har spørgsmål, på 61281116, eller hvis du vil reservere bord i Fruens Stue.

Hilsen “De Uundværlige” og Trunte

20. marts 2020:
Det Gamle Apothek i Christiansfeld holder åbent - kun køkkenet er midlertidigt lukket. 
Der alten Apotheke ist normalerweise geöffnet, aber die Küche ist vorübergehend geschlossen aufgrund der COVID19 Vorsichtsmaßnahmen. Bitte beachten Sie die Öffnungszeiten da diese vorerst variieren können.
The old Moravian Pharmacy's shop and garden is open, but the kitchen is temporarily closed as a COVID19 precaution. Please see our opening hours as they may vary at this time.

Vi holder fortsat åbent i butikken, men vi har lukket køkkenet – og dermed serveringen. Endvidere er Søndagsstrik og Tirsdagsstrikkeaftener aflyst indtil videre. Vi opdaterer vores åbningstider løbende her på hjemmesiden og anbefaler at holde øje med vores Facebookside, hvor det også vil fremgå, hvornår vi åbner frokostcafeen igen.

Vi følger til alle tider naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at undgå smitte med coronavirus/COVID-19.

Det er ingen hemmelighed, at de halvtomme gader er udfordrende for en lille forretning, og derfor sætter vi uendelig stor pris på al opbakning i denne tid for at komme bedst muligt gennem krisen. TAK ♥ 

Håndsprit forefindes i Porten ved indgangen til butikken i den udstrækning, vi kan få den fyldt op, og ellers kan man vaske hænder på det lille toilet til venstre lige efter indgangen til butikken.

Vi hjælper også kunderne med at huske at følge de almindelige hygiejneråd om god håndhygiejne, host og nys i ærmet samt at undgå fysisk kontakt.

Hold venligst afstand, hvis der er flere kunder end dig selv i Porten, indgangen og butikken – og forsøg at se mere på varerne med øjnene end med fingrene for en stund.

Selvom det er meget lidt sandsynligt, at coronavirus smitter gennem mad, da COVID19 skal gennem luftvejene og ikke mavetarm-kanalen for at smitte, besluttede vi medio marts at lukke køkkenet. Vi har derfor pt. kun en enkelt person på bemandingen i butikken, nemlig Apothekerfruen Trunte, mens det øvrige personale er sendt hjem.

Med disse sikkerhedsforanstaltninger in mente er der fortsat rig mulighed for at ose hos os, hente råd og købe garn, opskrifter, haveudstyr, kolonial, børster, trævarer, støbejern, service og alt det andet spændende. 

Hviledage skal hun selvfølgelig have, Apothekerfruen. Evt. spontane lukkedage varsles primært på vores Facebookside, så følg venligst med dér, men de overordnede åbningstider findes her på siden.

Du er velkommen til at ringe til Trunte inden dit besøg på tlf. 6128 1116.

GAVEKORT

Vi sælger gavekort af valgfrit beløb på bestilling, og du kan betale med Mobilepay – så sender vi gavekortet til modtageren hurtigst muligt. Gavekortet kan benyttes til alle varer i butikken og til frokostcafeen, når den åbner igen.

Du kan købe gavekortet i butikken eller kontakte os over telefon eller via mail.
Tlf: 6128 1116.
Email: trunte@chr-feld.dk

Tak for din støtte til en lille virksomhed 

Hilsen Det Gamle Apothek

Find vej til Det Gamle Apothek.