Et bud på et dækket forårsbord for 2 i samarbejde med Geografisk Have i Kolding
Før påske havde Geografisk Have i Kolding blandt andre inviteret vores kære, kreative Lis til at dække et skønt forårsbord for 2 i deres pavillon. Hun tog imod udfordringen, og resultatet blev rigtig hyggeligt. På grund af corona-lukning af Geografisk Have blev bordet ikke dækket i Geografisk Have som først planlagt, men hjemme hos Lis og billeder sendt til Geografisk Have. Nu står Lis’ værk og pynter i Det Gamle Apothek, hvor vi jo har ledig plads ved bordene, så længe vi har coronalukket køkkenet. Lis har til anledningen anvendt forskellige varer fra vores butik, hæklet en corona-ædende plante og andet bordpynt, brugt elementer fra naturen samt i det hele taget en blanding af nyt og gammelt for at opnå et helt særligt, friskt og hyggeligt udtryk. Værs’go at kopiere!
Vi har fortsat åbent alle ugens 7 dage i Det Gamle Apothek (minus køkkenet) og bringer stadig ud i lokalområdet mellem Kolding og Haderslev. Ring blot på 61 28 11 16 og aftal nærmere.
“Hjælp!” – Ditte er blevet begravet i 30 kg. strømpegarn! Hjælp med at befri hende – du får 2 nøgler for 90 kr, og der er 100 gram i hvert nøgle. Masser af forskellige.
Vi har i mange år holdt Strikkeaften her i Christiansfeld hver tirsdag for de af vores kunder, som gerne vil mødes og hygge med andre strikkere og hæklere. Vi ved, at denne aften for mange har været et helle.
Nu kan I og andre kvinder med hang til lækkert garn glæde jer til en udvidet tirsdag friaften, for aftensmaden står vi for. Velkommen til TirsdagsTaffel med Ristaffel og hygge – for kvinder!
TirsdagsTaffel
TirsdagsTaffel går slet og ret ud på, at man bruger en time på at spise Ristaffel sammen med andre strikkere og hæklere. Vi serverer Ristaffel med kylling i mild karry og behørigt tilbehør kl. 18.
Når klokken er 19 og man er mæt og glad, (og måske endda salig, fordi man har sluppet for at lave mad derhjemme), kan man gå hjem igen eller vælge at deltage i Strikkeaften, hvor vi nørkler igennem med vores strikke- eller hækletøj, drikker kaffe osv., fra kl. 19.00-21.00.
Bemærk venligst:
Man behøver ikke at have sit garnprojekt med, hvis man udelukkende deltager i taffelet.
Det Gamle Apothek holder lukket en time mellem kl. 17 og 18 for at lave maden. Der kan derfor ikke oses inden TirsdagsTaffel.
Det nytter ikke at møde op, hvis man er en mand 😀
DATO: Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 18.00-19.00 – før Tirsdagsstrik
MENU: Ristaffel med Kylling i karry (mild) samt diverse tilbehør.
DELTAGERPRIS: 99 kr. eksklusiv drikkevarer til maden. Efterfølgende kaffe og kage, som serveres fra kl. 19.00.
BINDENDE TILMELDING! TILMELDINGSFRIST: Søndag d. 2. februar.
Tilmeld dig i Det Gamle Apothek i Christiansfeld, på tlf. 61 28 11 16 eller på email: trunte@chr-feld.dk Først-til-Mølle-deltagelse. Max. deltagerantal: 20 kvinder.
Efteråret 2019 byder på 4 varierede søndagsworkshops, hvor du kan lære at strikke pyntegræskar, spinde garn, at strikke Möbius-teknikken og at hækle julepynt. Tilmelding senest dagen før workshoppen.
Græskar, spinderok, håndten, Möbius og julerier er stikord fra de fire workshops, som Det Gamle Apothek i Christiansfeld tilbyder dette efterår. Ret så varierede, hvis vi selv skal sige det, og under kyndig vejledning af Lis.
De tre af workshopsene har konceptet “Kom og gå, som du vil” i tidsrummet 12-16. Kun spindeworkshoppen kræver fuld tilstedeværelse for at nå i mål og få fuldt udbytte.
Husk blot at tilmelde dig, for det er først-til-mølle – man betaler deltagergebyret og vælger garn/uld ved ankomsten.
Og husk, at der hver søndag også er strikkehygge med gratis te og kaffe. (Se nærmere i kalenderen her på siden).
World Wide Knit in Public Day lørdag den 8. juni 2019
vil vi gøre noget særligt for det strikkende folk, og alle er velkomne, når vi holder vores udendørs “#KIP”.
Programmet er ikke fastlagt endnu, men ét er sikkert:
Vi byder på gratis kaffe/te og hygge til alle med strikketøjet fremme og uhæmmet garngramsning hele dagen.
DET PRAKTISKE:
Tilmelding er ikke nødvendigt, og det er helt gratis
Har du en rigtig dejlig have-strikkestol, må du godt tage den med
Vi har tæpper til fri afbenyttelse, men vil du være sikker, så tag dit eget med
Om WWKIPDAY
WWKIPDAY er blevet verdens største mærkedag for strikkere. Hver lokale begivenhed er arrangeret af en frivillig eller en gruppe af frivillige.
Mange steder er begivenheden blevet brugt til at vise, at det “ikke kun er bedstemødre, der strikker”, og det er superfint. Men husk på, at uden disse bedstemødre ville vi slet ikke have det mål af viden om strik, som vi har.
WWKIPDAY handler om at vise offentligheden generelt, at strikning kan være en helt særlig fællesskabsaktivitet. Mange steder findes der forskellige strikkeklubber, der aldrig interagerer med hinanden, men WWKIPDAY giver dem anledning til at slå til og mødes.
Ikke som i Blinkende Lygter, men som i hæklede og strikkede æg med flamingo-filling.
Nu hvor bloggen så småt er ved at komme på benene igen, har vi fået oprettet en kalender. Vi starter workshop-sæsonen den 7. april med at invitere på ægge-komsammen med Liz, som viser, hvordan man kan strikke eller hækle påskeæg. Klik her for at læse mere. Vel mødt!
Gratis adgang: Kom og strik med os i Apothekerhaven hver lørdag i skolebørnenes sommerferie
Knit in Public 2017 hver sommerlørdag i Apothekerhaven: Det er gratis, og du kommer og går, som du vil. Har du strikketøjet fremme, er der gratis kaffe/te. Så kom og strik med os hver lørdag i skolebørnenes sommerferie.
Tilmelding er ikke nødvendig, men tag et kig herunder og orientér dig i listen med praktiske oplysninger.
I sommerferien fra uge 26-31 holder vi hver lørdag en udendørs “Knit In Public” i Apothekerhaven. Du kommer og går, som du vil, og vi byder på gratis kaffe/te og hygge til alle med strikketøjet fremme og uhæmmet garngramsning hele dagen i vores garnbutik.
Kage og frokost kan købes hele dagen. Find kørselsvejledning til Det Gamle Apothek nedenfor. Haven finder du ved at gå gennem porten ved Lindegade 21.
DET PRAKTISKE:
– Pris: Gratis
– Tilmelding: Ikke nødvendigt
– Tid: 10.30-17.00, men du kommer og går, som du vil
– Datoer: 24/6, 1/7, 8/7, 15/7, 22/7, 29/7 og 5/8
– Adresse: Det Gamle Apothek, Lindegade 21, 6070 Christiansfeld
– Gratis parkering i Christiansfeld
– Parkeringspladser i Lindegade, på Kirkepladsen eller fx. ved Aldi længere oppe ad Lindegade
– Pladser: Har vi, men har du en rigtig dejlig have-strikkestol, må du godt tage den med
– Tæpper: Vores tæpper er til fri afbenyttelse, men vil du være sikker, så tag dit eget med
– Kage og frokost kan købes hele dagen – se menukort
– Kørselsvejledning: SÅDAN FINDER DU OS: Kun 3 minutter i bil fra E45 frakørsel 66 Christiansfeld:
Kommer du fra nord, så drej til venstre ind på Forbindelsesvejen.
Kommer du fra syd, så drej til højre ind på Forbindelsesvejen.
Efter 2 km tager du 2. vej i rundkørslen (retning ligeud) og følger Tværvej, indtil du når Lindegade, som er brostensbelagt.
Det Gamle Apothek ligger tæt ved bymidten – et orangemalet hus til venstre – kort efter Prætorius Torv.
Vi fejrer WWKIP Day 2017 i Apothekerhaven lørdag den 10. juni, og alle er velkomne. Kl. 11.00 og kl. 14.00 har vi gratis garnkursus i butikken, hvor du kan lære en masse om de forskellige garntyper osv.
Kom og strik med os i Apothekerhaven!
I anledning af wwkipday 2017 vil vi gøre noget særligt for det strikkende folk, og alle er velkomne, når vi holder vores udendørs “#KIP”.
Kl. 11.00 og kl. 14.00 har vi gratis garnkursus i butikken, hvor du kan lære en masse om de forskellige garntyper osv.
Vi byder på gratis kaffe/te og hygge til alle med strikketøjet fremme (kager og frokost kan købes i cafeen) og uhæmmet garngramsning hele dagen.
DET PRAKTISKE:
Tilmelding er ikke nødvendigt, og det er helt gratis
Har du en rigtig dejlig have-strikkestol, må du godt tage den med
Vi har tæpper til fri afbenyttelse, men vil du være sikker, så tag dit eget med
Om WWKIPDAY
WWKIPDAY er blevet verdens største mærkedag for strikkere. Hver lokale begivenhed er arrangeret af en frivillig eller en gruppe af frivillige.
Mange steder er begivenheden blevet brugt til at vise, at det “ikke kun er bedstemødre, der strikker”, og det er superfint. Men husk på, at uden disse bedstemødre ville vi slet ikke have det mål af viden om strik, som vi har.
WWKIPDAY handler om at vise offentligheden generelt, at strikning kan være en helt særlig fællesskabsaktivitet. Mange steder findes der forskellige strikkeklubber, der aldrig interagerer med hinanden, men WWKIPDAY giver dem anledning til at slå til og mødes.
I vores butik er garnet til at tage og føle på – og snuse til. Uld, bomuld og blandingsgarner er der masser af. Knap så mange syntetiske garner. Så kom forbi og føl dig frem gennem et varieret nøgle-rige.
Når garnafdelingen får nye varer, kommer de løbende på siden her med billede og beskrivelse.
Det er helt enkelt hos os – en kagetallerken med lidt honning-goodies mm. samt en ganske almindelig, god kop kaffe med mælk/fløde/sukker.
Sommer-kagetallerken
Italiensk nougat med nødder og tørret frugt
Amerikanske pandekager med vanilleis
Ægte Honningkager fra Christiansfeld
Der er altid honningkage på tallerkenen hos os, suppleret med en anden kagetype, og så-er-der-forresten kaffe ad libitum, når du har købt kagetallerkenen.
NB! Man behøver ikke være strikke- eller hækle-roligan for at nyde livet i Det Gamle Apothek. Man må også gerne sætte sig helt stille ned med en avis inde i caféen og måske bestille noget fra menukortet. Om sommeren kan man tage plads i haven.