Tag et kig på et udvalg af de nye varer, vi har fået hjem dette forår, mens vi venter på at kunne give et kram til alle vores dejlige kunder. Husk, at vi har åbent i butikken og haven og at vi også bringer ud lokalt under karantænen.
Her bringer vi et lille udvalg af de nye varer, vi har fået hjem dette forår. Viskestykker, broderede bomuldsetiketter (fås kun her hos os), dækkeservietter, kagedåser, unikacykler (begrænset antal i forskellige modeller) og bageblandinger i smarte, genanvendelige og tætte karafler.
I Café Garn har vi blandt andet også fået nye farver hjem i garnserien Cecilia.
Vi bringer ud i lokalområdet i denne tid. Bor du i Kolding/Haderslev-området og mangler noget fra butikken, herunder gavekort, så kontakt os endelig på telefon eller mail. Tlf: 6128 1116. Email: trunte@chr-feld.dk
Det er ikke nemt at bede om hjælp, men da det stadig ikke er muligt at søge myndighedernes hjælpepakker, er jeg desværre nødt til det:
Jeg holder butikken åben, har måttet sende mit dejlige personale, “De Uundværlige” hjem, leverer gratis til lokalområdet og har skåret ned, hvor jeg kunne. Det er bare ikke nok, når der ikke er folk i gaden og ikke kommer penge i kassen, men regningerne stadig skal betales.
Jeg VED, at vi er klar igen, så snart myndighederne giv os lov til at åbne caféen igen: Vi skal “bare” lige overleve de næste par måneder og det kan vi ikke uden hjælp udefra, dvs. vores dejlige kunder.
HVER en handel er en hjælp, og hvis du ikke lige står og mangler garn, gaver eller andet fra vores hylder, så er et gavekort en kærkommen mulighed … og oveni får du en fin tilgodeseddel på et stk. KÆMPE KRAMMER (Når vi må igen).
Pas godt på dig selv og andre ?
Hilsen Trunte
PS. Du aftaler selv beløbet på gavekortet med os, når du bestiller det, oplyser navn og adresse, betaler med Mobilepay (ellers forhør dig om hvordan du evt. ellers kan betale) – så sender vi gavekortet til dig (eller den heldige modtager) hurtigst muligt.
Gavekortet kan benyttes til alle varer i Det Gamle Apotek, herunder garn og frokostcafe, når denne åbner igen. For eksempel en omgang tarteletter, en kop varm kakao med kage, et bundt nye viskestykker, en hæklenål, et lækkert skærebræt, en strikkeopskrift eller noget gramsevenligt garn.
Du kan komme forbi og købe gavekortet i butikken eller kontakte os på telefon eller mail. Tlf: 6128 1116. Email: trunte@chr-feld.dk
Kære kunder Vi er glade for at kunne sige, at menukortet nu er helt tilbage til normalen MED tarteletter!
Vi har igen åbent alle ugens dage: Mandag til fredag fra 10:00-17:00 og lørdag & søndag 10:00-16:00.
Udenfor i Apothekerhaven, hvor der er masser af plads(er) i både læ, sol og skygge, kan man nyde sin bestilling med god afstand.
Ring gerne og bestil bord. Vi har også et par borde ud til Lindegade, hvis man vil nyde udsigten dén vej.
Indenfor har vi rykket rundt, så det også dér er lettere at holde afstand.
OG så har vi jo i mellemtiden fået masser af dejlige, spændende, sjove og smukke varer hjem i butikken, – og vi må ikke glemme Café Garn, vores garnafdeling, som næsten hele tiden får nyt garn og nye modeller hjem.
Følg med på vores Instagramprofil og Facebooksider for flere nyheder.
I anledningen af, at vi nu må servere mad igen, har vi lavet en del ændringer. Læs mere og se den lille start-menu.
Kære Cafékunder
Hvor HAR vi bare savnet jer … og NU åbner vi caféen igen. Men vi vil ikke sætte noget over styr, så vi har lavet en del ændringer:
Vi nu rykket hele caféen til Fruens Stue (1. sal) og den gamle Apothekerhave.
Det giver jo begrænset plads indenfor, men du kan sikre dig plads i Fruens Stue ved at reservere bord på 61281116.
I haven, derimod, har vi plads til både Gud og hvermand, samt Fanden og hans pumpestok (næsten) og skønt vi har tæpper nok til dem alle, er vi jo ret afhængige af vejret, … Så vi starter med en stærkt beskåret menu:
Frokostmenuen 18.-29. maj
består ved opstarten KUN af vores lækre
FLØDELEGEREDE SUPPER MED KYLLING OG URTEBRØD. (Jojoo, når vi siger stærkt beskåret, så MENER vi stærkt beskåret!)
Der er selvfølgelig også
kaffe / te
kage
varm cacao
isdesserter
osv.,
– men altså ikke meget frokostvalg de første dage. Fra senest fredag d. 29. maj regner vi dog med at have hele menukortet fyldt igen.
Vi glæder os til at kunne hygge om jer igen …omend med håndsprit og afstand og uden kram.Ring endelig og spørg, hvis du har spørgsmål, på 61281116, eller hvis du vil reservere bord i Fruens Stue.
Denne hæklede skål synes vi er en oplagt veninde- eller baby/tumlinggave. Fyld den op med små lækkerier for at være ekstra elskværdig.
Apothekerfruen har begået en herlig hækleopskrift på en firkantet filtet skål med kraftige kanter. Den er både sjov og nem/hurtig at lave, og du kan slå dig løs i alverdens mulige farvekombinationer. Ingen montering, kun en tur i vaskemaskinen for at blive tæt og vamset, og til sidst folder du siderne ned for at stabilisere skålen.
Den hæklede skål synes vi er en oplagt gaveidé, som du, hvis du har lidt erfaring med at hækle, kan lave på en aften foran fjernsynet. Om natten kan du vaske den, og så skal den bare tørre og pakkes ind eller fyldes med gode sager 🙂
Garn + opskrift: Kr. 137,-
Husk, at vi har udbringning i lokalområdet under karantænen, så du kan sikre dig et hyggeligt weekendprojekt allerede i dag ?
Et bud på et dækket forårsbord for 2 i samarbejde med Geografisk Have i Kolding
Før påske havde Geografisk Have i Kolding blandt andre inviteret vores kære, kreative Lis til at dække et skønt forårsbord for 2 i deres pavillon. Hun tog imod udfordringen, og resultatet blev rigtig hyggeligt. På grund af corona-lukning af Geografisk Have blev bordet ikke dækket i Geografisk Have som først planlagt, men hjemme hos Lis og billeder sendt til Geografisk Have. Nu står Lis’ værk og pynter i Det Gamle Apothek, hvor vi jo har ledig plads ved bordene, så længe vi har coronalukket køkkenet. Lis har til anledningen anvendt forskellige varer fra vores butik, hæklet en corona-ædende plante og andet bordpynt, brugt elementer fra naturen samt i det hele taget en blanding af nyt og gammelt for at opnå et helt særligt, friskt og hyggeligt udtryk. Værs’go at kopiere!
Vi har fortsat åbent alle ugens 7 dage i Det Gamle Apothek (minus køkkenet) og bringer stadig ud i lokalområdet mellem Kolding og Haderslev. Ring blot på 61 28 11 16 og aftal nærmere.
Vi har fyldt haven med gode forårstilbud, så kom glad og se, om der er noget for dig. Både haven og butikken er åben for alle, der husker at holde afstand … og håndsprit hænger ved døren.
PÅSKEBAZAR I APOTHEKERHAVEN Mandag d. 6/4 til lørdag d. 11/4 kl. 12-16
Vi har fyldt haven med gode forårstilbud, så kom glad og se, om der er noget for dig. Både haven og butikken er åben for alle, der husker at holde afstand … og håndsprit hænger ved døren.
Vi har fyldt vores store have med gode forårstilbud, så kom glad og se, om der er noget for dig. Der er blandt andet gode tilbud på garn, strikkekits og opstrik – med meget mere, så kom og nyd solen, et krus varm kakao og de forskellige vindspil i skarp konkurrence med fuglene.
Både haven og butikken er åben for alle, der husker at holde afstand … og håndsprit hænger ved døren.
Vi holder lukket påskesøndag, påskemandag og på tirsdag.
OBS: Det Gamle Apothek i Christiansfeld holder åbent – kun køkkenet er midlertidigt lukket. Læs mere
20. marts 2020
ALT bliver godt igen og vi skal nok komme igennem denne tid. Det er jeg slet ikke i tvivl om.
Især takket være et samlet folketing (hvor ER det dejligt at se) og div. myndigheder, som gør ALT hvad de kan, for at hjælpe os allesammen.
Nu er der også kommet hjælpe-pakker som, helt sikkert, vil hjælpe mindre virksomheder, som bl.a. Det Gamle Apothek og Café Garn. TUSIND TAK for det.
Her, som alle andre steder, følger vi hele tiden myndighedernes anvisninger: Caféen er lukket ned og alle medarbejderne er sendt hjem, men INGEN er fyret.
Butikken holder dog stadig åben HVER dag: Både fordi myndighederne beder os holde hjulene igang og fordi vi ved at vi lever op til alle krav om plads, hygiejne osv. men også fordi JEG personligt, ikke ville kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke gjorde ALT hvad jeg kunne for mit personale, mine kunder og min lille virksomhed.
Jeg er helt sikker på at vi overlever, med hjælp fra staten, men hjælpe-pakken forudsætter at jeg selv betaler alle 7 lønninger og 2 erhvervs-husleje her til d. 1. (Jeg får så noget af det refunderet på et tidspunkt), samt div. leverandører og de andre faste udgifter, og med en omsætning på næsten ingenting (i går havde jeg 4 kunder på 7 timer), ser det lige nu, meget svært ud.
Jeg bliver siddende her hver dag med mit strikketøj, for sælger jeg for 100,-kr. idag, har jeg 100,-kr. mere end jeg havde i går og ALT hjælper lige nu.
Hvis du har lyst til at hjælpe og lette knuden i min og personalets maver, vil vi tage imod med kyshånd.Du behøver ikke komme til butikken, men hvis du ved at du vil handle hos os igen, når livet vender tilbage, ville det være en STOR hjælp hvis du vil købe et gavekort til fremtidig brug.
Bare kontakt mig og så leverer/sender vi et gavekort til dig, samt en tilgodeseddel på en KÆMPE KRAMMER.
“Hjælp!” – Ditte er blevet begravet i 30 kg. strømpegarn! Hjælp med at befri hende – du får 2 nøgler for 90 kr, og der er 100 gram i hvert nøgle. Masser af forskellige.
Velkommen til februar, som jo i hvert fald i gamle dage var årets sidste vintermåned. Nu får vi se, om februar byder på frost og sne. Hvor trætte vi end er af det fugtige og kølige vejr, lysner det nu allerede mere end en time tidligere om morgenen, og måske går du med små planer for, hvad du vil plante eller så den kommende tid. Her er et lille udvalg til inspiration.